Gili Trawangan er kendt for at være party-ø og den mest overrendte af de tre gili-øer. Vi havde ikke været på øen længe, da vi overhørte en samtale mellem to unge kvinder. Den ene var lige ankommet og fortalte højlydt, at hun var flygtet hertil fra Gili Air. “Fordi at der var mange børn. Og hun hadede børn”. Vi havde netop placeret os, i et par liggestole, et par meter fra hendes. Hun hader ligefrem børn, tænkte jeg og fik lidt ondt af hende. Men kun i et kort sekund, før vi fortsatte med at pakke vores oppustelige arsenal ud og kaste drengene i vandet. Hun viste sig heldigvis at være undtagelsen, for alle (andre) vi mødte her, tog imod os – og ikke mindst drengene – med åbne arme.
Vi kom sejlende til Gili Trawangan fra Amed, på Bali. Der må have været godt over 40 grader inde i den lille ‘fast boat’, hvor vi sad kilet sammen på nogle lidt for høje og lidt for smalle sæder. Jeg stod op det meste ad vejen, med øjnene klistret på horisonten og et godt greb i sæderne. Og lykkedes således med, at holde frokosten indenbords. De øredøvende motorer kastede os ned på bølgetoppene, mens vandet sprøjtede omkring os og vi fløj, snarere end sejlede, ud mod øst.
Efter små tre kvarter slukkede kaptajnen pludselig for de tre store påhængsmotorer. Han havde fået øje på en flok delfiner, som hoppede og legede i bølgerne. Sikke et syn! Motorerne blev tændt igen, men larmen virkede ikke længere øredøvende. For forud kunne vi nu se gili-øerne (og enden på sejlturen). Som tre små frodige klatter, omkranset af en nærmest blændende aura i hvid og turkis, lå de og ventede på os.
Liv og stemning på Gili Trawangan
Gili Trawangans hvide sand, blå vand og uendelige højde på himlen havde en øjeblikkelig, lyksalig indvirkning på humøret. Gili-øernes luft og lys stod i stærk kontrast til Lovinas frodighed, sorte sand og trykkende varme, som vi kom fra. Og det var lige hvad vi have brug for, oven på en måned på Balis nordkyst.
Gili Trawangans puls ligger i hovedgaden, som løber ned gennem det meste af øens østlige side. Her er butikker, restauranter og barer i massevis. På vandsiden er der liggestole og rig mulighed for vandaktiviteter. Og om aftenen er der et populært night market i den sydlige del, hvor vi spiste virkelig lækkert og billigt. Og efter sigende et livligt og berygtet natteliv – men det kan vi selvsagt ikke berette om.
Går man indlands fra hovedgaden, kommer man hurtigt ind hvor de lokale bor. Som resten af Indonesien, flyder her med skrald (og diverse husdyr). På Gili Trawangan oplevede vi det særlig slemt, da det fik en distinkt, fæl lugt til at hænge tungt i gaderne.
Da vi boede et stykke indlands, var vi “plaget” af dette. Men tilgengæld fik vi lov at møde vores søde naboer. Især en pige, på omtrent Konrads alder, kom på legebesøg så snart hun lurede at vi var hjemme.
BACKPACKERLIV PÅ HOSTEL
Vi boede på hostel (Gili La Boheme). I Gili Trawangans ånd, tænkte vi. Personalet var ellevilde med drengene og helt oppe at køre, over at have børn boende – det havde de ikke prøvet før. Det var et vildt hyggeligt sted, inddelt i flere etager og niveauer. Det ideelle sted at gå på opdagelse i. Drengene var især vilde med sækkestolene, som de hoppede og slog koldbøtter i. Og køkkenets pandekagedej, som stod til fri afbenyttelse døgnet rundt. Hvis ikke det var fordi at de havde nogle seriøse problemer med fugt i både værelserne og især på badeværelserne, så var vi blevet der længere.
Kæmpe store havskildpadder under overfladen
Vi havde store forventninger om at se havskildpadder på Gili-øerne. Især Konrad var på forhånd så begejstret, at jeg blev i tvivl om det nu var dumt, at have sat ham det i hovedet. Men allerede første gang Konrad og jeg hoppede i vandet, var der bid!
Vi var kun lige kommet ud til de første koraller og fisk, da jeg fik øje på en havskildpadde. En gigantisk havskildpadde! Den var så stor, at hvis jeg foldede mine 164 cm i fosterstilling, ville jeg snildt kunne være i dens skjold.
Vi fulgte den, mens den langsomt bevægede sig hen over havbunden, hvor den spiste fra korallerne, få meter under os. Et par gange svømmede den op efter luft, lige foran os, hvorefter den atter dykkede ned for at spise. Den var enorm! (Senere fandt jeg ud af, at det var en Leatherback Sea Turtle vi havde set – verdens største havskildpadde!)
Det var en vild oplevelse! Vi havde håbet, at se en lille havskildpadde svømme forbi, på et eller andet tidspunkt. Men dette overgik alt hvad vi havde drømt om!
Og det er altså svært, ikke at være en lille smule skuffet over, at jeg havde glemt at få vores kamera med i vandet.
Havskildpadder af denne slags, så vi igen og igen på gili-øerne! Denne her så vi et par dage senere. En leatherback så vi desværre kun den ene gang.
Øen rundt på cykel
Turen rundt om Gili Trawangan tæller ca. syv km. Bortset fra en kort strækning nordpå, er der fast underlag hele vejen rundt, hvorfor det er oplagt at cykle øen rundt.
Turen rundt er virkelig anbefalelsesværdig og byder på fantastiske udsigter, øde strande, forladte bygninger og en masse små, hyggelige oaser.
Denne gynge hænger fri af vandet, når solen går på hæld. Et perfekt og populært sted, at tage et solnedgangsbillede. I det hele taget skulle Gili Trawangans vestkyst være et besøg værd, for at se solen gå ned bag Balis vulkaner. Vi nåede det desværre ikke.
En helikopterlandingsplads?
Starter du turen rundt i syd, så gem frokostpausen – eller middagsluren – til du kommer til gazebo’erne på nordspidsen. Her tog Wilbur sin middagslur, mens vi på skift nød udsigten og hoppede i det lækre badevand med Konrad. Et oplagt sted til et længere pitstop.
Vågn op lillebror – vi har en færge, vi skal nå!
Det er let at leje en cykel på Gili Trawangan. Og billigt. Vi betalte ca 15 kr pr cykel for en hel dag. Der er masser af steder, som udlejer cykler langs hovedgaden. De fleste hoteller har også cykler tilknyttet, eller kan skaffe dem. En cykel med barnesæde enten bag på eller foran bag styret, findes der også i rigelige mængder. En børnecykel skulle vi til gengæld lede længe efter og havde nær opgivet, da vi endelig fandt en udlejer i den sydlige ende af hovedgaden. Konrad ville nemlig helst cykle selv.
Hvis du vil tage turen rundt med børn, så husk badetøj, solcreme, (rigeligt) vand og snacks. Og god tid. Sæt gerne en hel dag af til turen, så der er god tid til at stå af og gå på opdagelse undervejs. Vi brugte knap seks timer, inkl. et par timers middagslur, og kunne godt have brugt en time eller to mere, men havde desværre en bagkant.
Er Gili Trawangan kun for unge backpackere?
Det synes jeg absolut ikke! Gili Trawangan er også for børnefamilier. Faktisk gav vores børn anledning til mange fine snakke. Især på vores hostel og på night market, blev vi nysgerrigt spurgt ind til.
Vi nød livet, larmen og menneskene omkring os. Ikke mindst efter en måned, hvor vi havde været meget isoleret. Det skal dog siges at vi besøgte Gili Trawangan i starten af april. Vi besøgte Gili Trawangan (Syd) igen i juni – dog kun et par timer – og da var der alt for mange mennesker, og en meget anden stemning, til at vi synes at der var rart. I højsæsonen vil jeg derfor klart anbefale børnefamilier at søge op nord på, på Gili Trawangan. Der er tilgengæld også virkelig skønt og en del mere albueplads.
Husk i øvrigt badesko. Strandene består hovedsageligt af skaller og koraller. Både over og især under vandet. Egentlig sandstrand finder du til dels nord på og helt syd på.
1 Skriv kommentar
Årh, jeg faldt pladask for det første foto med jeres to skønne unger på gyngen – så fint og stemningsfuldt! Og skønt at høre, at I havde en dejlig tid på smukke Gili T. Vi elskede øen (!!!) og syntes bestemt også, at den er for alle. Alle! Store og små, unge og gamle, solbrune og vinterhvide 😉